Nu skal der gøres noget ved sagen – i årevis har du set på den forsømte have, der mest af alt ligner en stor jordbunke med et par tilfældigt placerede havemøbler hist og pist. Du drømmer dog ikke kun om et par planter, men den helt store forvandling med ny terrasse, stakit, loungemøbler og masser af bede med alt fra prangende roser til geranium blomster.
Drømme er som bekendt gratis, men de er ikke altid billige at realisere. Spørgsmålet er, om du skal gå i gang med at indrette haven bid for bid og bruge af din opsparing, eller om du skal låne et større beløb for at iværksætte projektet én gang for alle. Det er lidt af et temperamentsspørgsmål, og det er ikke alle, der er lige vilde med at sætte sig i gæld. Det kan da også virke unødvendigt at låne til de noget billigere forbrugsgenstande med en kortere levetid – forestil dig, at du betaler af på et lån i 4 år, hvor produktet måske kun holder omtrent 2 år.
Her kan det netop være en idé at spare op et par måneder for derefter at købe produktet kontant. Ved dyrere forbrugsvarer eller større renoveringsprojekter, der kan forhøje boligens værdi, kan det dog give rigtig god mening – især hvis du regner lidt på, hvad det kommer til at koste dig i det lange løb, og hvad du skal betale ekstra om måneden for at låne det ønskede beløb.
Hvis du finder et godt lån, kan du undgå at skulle lede med lys og lygte efter den billigste bideskinne og andre slagtilbud.
Hvad kommer du til at betale for dit lån?
Det kan betyde en del for din privatøkonomi, om du skal betale 500 eller 2500 kroner ekstra om måneden for dit lån. Med en online låneberegner kan du indtaste det ønskede lånebeløb samt løbetiden, hvorefter du kan få en idé om, hvad du skal betale i månedlige afdrag. Måske ved du allerede nu, at du om et halvt års tid tiltræder en ny stilling med højere løn og derfor også kan betale lånet hurtigere af. Omvendt kan det være, at du studerer det næste års tid og derfor har brug for en længere løbetid. Når du vurderer kviklån, skal du også altid kigge på ÅOP, der medregner alle udgifter på lånet, herunder gebyrer og renter. Mange laver den fejl, at de udelukkende sammenligner renterne – og ikke de samlede udgifter på lånet.
Når du ansøger om et lån, kan det også være en fordel at have en medansøger, da det muligvis gør det muligt for låneudbyderen at tilbyde dig en bedre rente.
Et lån til eksempelvis anlægning af ny have kan derfor sagtens være en fornuftig løsning. Lav din research og en plan for, hvordan du får tilbagebetalt pengene inden for rimelig tid, uden at sætte dig for hårdt rent økonomisk.