Ovenstående er et ofte stillet spørgsmål, og det er faktisk ikke så simpelt at svare på. Det kommer virkelig an på, hvor mange penge man kan låne og til hvilken rente. Er der tale om kviklån, så er det måske ikke den bedste idé at bruge disse penge på at investere i ting. Dette skyldes, at dine renter er ekstremt høje, og hvis markedet går ind i en dårlig periode, så bliver dine investeringer mindre værd. Du kan være tvunget til at sælge til eksempelvis halvdelen, og så skylder du stadigvæk en del penge væk med meget høj rente.
Havde du været så heldig eller smart, at du havde købt Ether med bankoverførsel hos BuyETH.dk tilbage i starten af sidste år finansieret af et lån med høj rente, så kunne det godt have betalt sig. Kursen på denne krypto er nemlig steget virkelig meget i løbet af året, og dette modsvarer alle renterne. Man kan dog ikke regne med at det vil ske igen, og derfor bør man nok ikke gøre det. Vi stopper dig ikke, men du bør virkelig regne de forskellige scenarier ud, og hvad der kommer til at ske med dig og din økonomi, hvis de skulle indtræffe.
Når det så er sagt, så kan det måske godt betale sig at låne penge til investeringer i visse tilfælde. Kan man tage et SU-lån, til en lav rente og endnu lavere rente, når man er færdig som studerende, så er det en helt anden sag. Man tager igen en risiko, men objektivt set er det en bedre idé at finansiere investeringer med denne type af lån frem for at låne penge igennem et kviklån. Renterne på SU-lån kan findes ved at læse på den officielle hjemmeside, men vi kan fortælle dig, at det er et meget billigt lån.
Får du hvad der svarer til et gennemsnitligt afkast, som oftest måles på SP500, så er dette som regel højere end renterne på et SU-lån. Husk også at der er inflation, som kan være med til at ændre meget på tingene og måden du skal tænke på.